Prisniveau og prissammensætning
Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 12.06.2008Senest opdateret: 13.02.2011
Hvad afgør prisen på et tandlægebesøg?
Prisniveauet hos tandlægen afgøres af mange faktorer.
Nogen af de behandlinger man kan få foretaget har en fast pris der er aftalt imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen. Disse behandlinger kaldes “overenskomst ydelser” og tandlægen kan altså ikke ændre på prisen.
Resten af behandlingerne er såkaldte “frie ydelser” hvor det suverænt er tandlægen der bestemmer hvad prisen er.
Hvad går pengene til?
Pengene tandlægen får ind fordeles imellem løn til tandlægen selv, løn til klinikassistent og receptionist, overskud til klinikejeren (det kan være tandlægen selv), brug af materialer, slid på udstyr og inventar, husleje og forsikringer.
Hvis en tandlæge har sin praksis på en dyr adresse bliver han nødt til at være dyrere end sine kollegaer på de frie ydelser hvis han vil tjene det samme.
Tilsvarende vil en tandlæge der er meget økonomisk med materialer, accepterer en lavere løn og har en lav husleje kunne skabe et større overskud end sine kollegaer – eller tilbyde markant lavere priser.
Hvordan finder jeg ud af priserne på forhånd?
Når en tandlæge/tandplejer har undersøgt dine tænder og lavet et overslag over hvad det koster at få lavet kan du altid opsøge en eller flere andre tandlæger for at få et tilbud på hvad den samme behandling koster hos dem.
Hvis du ønsker at sammenligne priser på de frie ydelser kan du gøre det ved at bruge søgefunktionen på www.sundhed.dk. Søgefunktionen indeholder oplysninger om de behandlinger som loven kræver at tandlæger opgiver til Sundhedsstyrrelsen.
Du kan finde overenskomstydelsernes faste priser på www.sundhed.dk.
Læs også:
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen




