Artikel

Bookmark and Share

Tandlæge Rune Skou

Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 25.11.2008
Senest opdateret: 01.08.2011

Hvem er tandlægen bag Tandportalen.dk?

Tandlægen bag Tandportalen.dk hedder Rune Skou, er uddannet Tandlæge fra Århus Tandlægeskole og er uddannet Graduate Certificate in Business Administration fra Copenhagen Business School i 2011.

Tandlæge Rune Skou

Hvorfor lave Tandportalen.dk?

“Det er mit håb at Tandportalen.dk kan være med til at skabe forståelse for tænder blandt befolkningen og derigennem styrke dialogen mellem patient og tandlæge.”

Hvorfor er forståelse vigtigt?

“Forståelsen af “hvad der foregår” er vigtigt for at man kan tage ansvar for sin egen mund og samtidigt udfordre tandlægen ved at stille fagligt relevante spørgsmål til den foreslåede behandling eller prisen for behandling.”

Hvordan løser Tandportalen.dk opgaven?

“Tandportalen.dk er primært et online opslagsværk hvor man kan søge i almindelige symptomer/diagnoser/behandlinger og derigennem skaffe sig en forståelse man kan bygge en beslutning ud fra. Desuden svarer jeg på spørgsmål i brevkassen.”

Hvad laver du når du ikke arbejder med Tandportalen.dk?

“Alt muligt. Til hverdag arbejder jeg som privat praktiserende tandlæge og arbejder som tandlægekonsulent med processorienteret ledelse og management.

Pt. arbejder jeg på en foredragsrække om struktur og udfordringer i tandplejesektoren. Det er et vigtigt emne der berører os alle sammen, og det er mit håb at kunne bidrage til at konkretisere debatten og derigennem skabe mulighed for et billigere og bedre tandplejesystem.”

Hvor arbejder du som tandlæge?

“På Tandklinikken Svenstrup Torv ved Aalborg.”


Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen