Brevkassen

16 år og slidte tænder

Bookmark and Share Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 20.04.2009
Senest opdateret: 21.02.2010

Spørgsmål fra Alexander

Goddag

Jeg ville hører om ens tænder stadig vokser når om er 16 år. Jeg har bidt negle i lang tid nu, og det har mine tænder taget skade af (de er små og slidt).

Jeg er lige holdt op med at bide negle, så ville hører om man kunne få sine tænder til at vokse igen eller evt. spise noget kalk.

Jeg har hørt man bare skal have calcium (mælk, kalk, etc). Men jeg er i tvivl om tænder stadig vokser som 16 årig?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Alexander

Svar

Hej Alexander

Tak for dit brev.
Det er kun dine visdomstænder der vokser endnu som 16-årig og desuden vokser tænder “fra den anden ende”, dvs ved at roden nede i kæben bliver længere og længere.

Det betyder at tænderne ikke kan vokse mere på den del du har slidt, desværre.

Hvis du har slidt meget af tænderne kan det også tænkes at det er fordi du skærer tænder om natten. Hvis det er tilfældet skal du have lavet en bidskinne for at beskytte tænderne.

Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou


Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres

Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen

Vilkår

Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.

Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.

Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.