Brevkassen

Av min Tand

Bookmark and Share Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 16.02.2010
Senest opdateret: 21.02.2010

Spørgsmål fra Inger Aagaard

Ref. Transplantater i DK/Flensborg.

Jeg har fået tre transpaltater af min egen tandlæge i Sønderborg. Det har været dyrt men godt, og han er en tandlæge, jeg har tillid til. Endnu en tand har løsnet sig, så jeg forudser en ny omgang inden for et års tid. Har læst på “Av min Tand”, at det kan gøres til en væsentlig lavere pris af Erland Freij på Flensborg Implantat Center. I dag er jeg på efterløn, så økonomien strækker ikke så langt som tidligere, men man kan også spare sig fattig. Ved godt at du ikke kan garantere noget, men ville det være risikabelt, at få implantatet sat op på klinikken i Flensborg og dermed reducere udgiften?
Det er da et helt fantastisk initiativ til tandpleje, du har sat på benene. Mit klompliment og held og lykke.

Venlig hilsner.

Inger Agaard

Svar til Inger Agaard

Hej Inger

Tak for dit brev.
Det kan jeg ikke fortælle dig ret meget om. Jeg kender ikke kvaliteten af andre tandlægers arbejde hverken i tyskland eller i danmark. Jeg ved dog at du skal være opmærksom på at der gælder andre regler for klagesager, patientskadeforsikring og garanti end i danmark. Det vil være en god idé at forhøre dig om forskellene hos enten “Av min Tand” eller hos Flensborg Implantat Center direkte.

Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou


Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres

Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen

Vilkår

Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.

Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.

Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.