Gebis eller rodbehandling
Senest opdateret: 21.02.2010
Spørgsmål fra Jannnie Andersen
Jeg skriver på vegne af min søster som er 54 år og pensionist. Hun har gennem flere år haft problemer med 3 tænder, som er blevet rodbehandlede og påsat kroner.
Det har været dyrt for hende og samtidigt meget smertefuldt. Hun ønsker sig nu et gebis. Det vil hendes tandl. ikke gå med til, da resten af tænderne ang. er sunde.
Er det helt umuligt at få en tandl. til at udføre dette ?
Et andet spørgsmål er om danske tandl. tager det samme for rodbeh. og hvis ikke, hvor meget varierer priserne så ?
Med venlig hilsen
Jannie Andersen
Svar
Hej Jannie
Tak for dit brev.
Det er en svær situation for både tandlæge og patient du dér beskriver.
Det er ikke umuligt at få en tandlæge til at trække alle tænderne ud og lave en helprotese, men jeg er sikker på langt de fleste vil nægte at deltage hvis resten af tænderne er sunde.
Ultimativt er det patientens egne tænder og patienten har derfor ret til at bestemme selv, men tandlægen har omvendt også ret til at sige – “Ikke mig” – i den sammenhæng.
Jf. artiklen om prisniveau og prissammensætning er rodbehandling en fri ydelse, hvorfor der er fri prissætning på den. Du kan bruge søgefunktionen på www.sundhed.dk til at finde priser på rodbehandlinger for tandlæger i dit område.
Med venlig hilsen
Tandlæge Rune Skou
Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen
Vilkår
Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.
Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.
Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.




