Implantater i stedet for 52+25?
Senest opdateret: 11.06.2010
Spørgsmål fra KM
Hej :)
Jeg har stadig fire mælketænder, jeg skal snart have implantater idet de er begyndt at rokke.
Jeg er dog meget i tvivl omkring hvordan det kommer til at foregå, min tandlæge mener at det skal det er bedst hvis jeg får ordnet dem alle på samme tid, hvilket jeg er meget i tvivl om det er en god idé?
Han er også meget uklar om hvad man kan gøre indtil man kan få selve implantatet, altså han mener ikke at det er godt at få en protese. Jeg bryder mig bare ikke om tanken om at skulle gå uden tænder i 3 mdr.. Hvad mener du om det?
Jeg overvejer kraftigt at skifte tandlæge, idet jeg synes det umiddelbart lyder lidt mistænkeligt.
Svar
Hej KM
Tak for dit brev.
Umiddelbart vil jeg give din tandlæge ret i at det er en god ide at lave alle 4 implantater samtidigt. Når de sidder så tæt som de gør betyder det at du kan blive opereret en gang i stedet for to eller fire gange. Det er både sundere og så er du fri for at bruge den bedste del af et år med at gå til tandlæge evigt og altid. :)
Med hensyn til “provisorium”, som den midlertidige erstatning hedder, der er der virkeligt mange muligheder. Man kan få limet en kunstig tand på plads med noget plast, eller få den erstattet med en “ætsbro”, der er en krone som er limet fast på nabotænderne, man kan få en protese i mellemtiden. Endeligt kan man også få indsat implantatet og få kronen på med det samme. (Det kaldes immediatbehandling eller immediat loading.)
Læs evt mere her: (Artikel)
Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou
Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen
Vilkår
Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.
Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.
Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.




