Kosmetik og fortandskroner I
Senest opdateret: 21.02.2010
Spørgsmål fra Anne-Sofie Skovfoged Andersen
Kære Rune
Jeg har kroner på fortænderne og oplever i denne forbindelse problemer med kanttilslutningen; tandkødet har så at sige trukket sig tilbage. Er der mulighed for at afhjælpe det kosmetiske problem? Min tandlæge har givet mig råd i forhold til børsteteknik og har nævnt muligheden for at lave et indgreb, hvor tandkødet trækkes ned over kronerne igen. Han vurderer imidlertid, at problemet vil genopstå efter en relativ kort periode. Hvad er din vurdering af problemet?
Venlig hilsen
Anne-Sofie Skovfoged Andersen
Svar
Kære Anne-Sofie
Tak for dit brev.
At operere tandkødet ned på plads over kronekanterne er en desværre en procedure hvor – som din tandlæge påpeger – det er meget svært at forudsige resultatet.
Hvis problemet er en synlig metalkant på en metal-keramik krone kan løsningen eventuelt være at få kronen lavet om til en fuld-keramisk krone , hvor kanten ikke har en farve der adskiller sig fra tanden.
Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou
Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen
Vilkår
Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.
Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.
Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.




