Brevkassen

Kosmetik og fortandskroner II

Bookmark and Share Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 10.02.2009
Senest opdateret: 21.02.2010

Spørgsmål fra Chi Yin

April 2008 fik jeg knækket min fortand og fik en krone. Kort tid efter skete der noget usædvanligt. En hvid plet på tandkødet over den krone. Det viste sig, at det var noget resten af cement, som tandlægen havde brugt, prøvede at komme ud.

Det gav et lille hul. Mit tandkød blev skåret op og tanden blev renset og syet sammen igen. Men det lille hul har aldrig rigtig lukket sig. Så blev det skåret op endnu en gang, renset og syet sammen igen. Men efter det trak en del af tandkødet tilbage og efterlod et hul på en side af toppen af kronen, så man kan se randen af kronen og min egen tand nedunder.

Så igen min tandlæge gør et forsøg ved at trække tandkød ned. Resultatet var dårligt. Nu er hullet endnu større. Jeg er så desperat.

Mit tandkød er efterhånden blevet skåret op og syet sammen igen i alt 3 gange i de sidste 5 måneder. Er der noget mere, måske en anden tandlæge kan gøre? Selvfølgelig vil jeg så gerne have en pæn tandrand på kronen......

Venlig hilsen
Chi Yin

Svar

Kære Chi Yin

Tak for dit brev.
At operere tandkødet ned på plads over kronekanterne er en desværre en procedure hvor det er meget svært at forudsige resultatet. Som du selv har erfaret “kravler” tandkødet ofte væk igen.

Det er ikke helt udelukket at det kan lade sig gøre at operere en flap tandkød ned på plads, men det kunne lyde til at det i dit tilfælde kræver en specialist. Jeg vil foreslå dig at konsultere en tandlæge der er specialiseret i parodontologi.

En alternativ mulighed kunne – afhængigt af hvor slemt det er – være at få kronen lavet om til en fuld-keramisk krone , hvor kanten ikke har en farve der adskiller sig fra tanden.

Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou


Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres

Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen

Vilkår

Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.

Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.

Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.