Overenskomstydelser for børn og voksne
Senest opdateret: 27.08.2011
Spørgsmål fra Winnie larsen
Hej jeg vil gerne vide hvilde ydelser tandlægen må tage betaling for i samme behandling. Her tænker jeg på DFG, RDU, Tdr, IFB, APA, UPA, TV, FY OG Årsydelse, findes der et skema hvor man kan danne sig et overbliv over dette og ligeledes hvad ydelsen indeholder?
Svar
Hej Winnie
Tak for dit brev. Ja, det kan du tro at der gør. Nogle ydelser er “fri leg” om du vil, der er det suverænt selv tandlægen der finder på og andre er fastsat ved overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Artiklen her handler om voksenoverenskomst for tandlæger, der findes også en anden overenskomst for børnepatienter og tandlæger. Desuden findes der overenskomst for tandplejere, men den ligner tandlægernes til forveksling.
For at finde ud af hvad ydelserne indeholder skal du læse overenskomstens ydelsesbeskrivelser og jeg skal lige advare: Den er ekstremt dårligt skrevet. Den er faktisk så dårligt skrevet at der årligt afholdes kurser for tandlæger i hvordan overenskomstens ydelser fungerer og jeg kender ikke mange andre tandlæger end mig selv der kan huske den i hovedet. Lidt skræmmende at overenskomsten er så ringe skruet sammen, hvis du spørger mig.
En anden tåbelig ting ved overenskomsten er at der er mange “gummi-paragraffer”, som dermed kan blive genstand for fortolkning og tvister. Endnu et problem der opstår fordi overenskomsten er ekstremt ringe forfattet. Børneoverenskomsten er ikke meget bedre desværre, men du kan forsøge dig med at tyde den også.
(Klik her for at downloade voksenoverenskomsten som PDF)
(Klik her for at downloade børneoverenskomsten som PDF)
Det ultimativt nemmeste, hvis du er utilfreds med din tandlæge, er dog at skifte tandlæge.
Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou
Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen
Vilkår
Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.
Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.
Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.




