Smerter i tænderne efter plastfyldning
Senest opdateret: 21.02.2010
Spørgsmål fra Helle Cardiff
Hej Rune.
Jeg så dig på tv i går og jeg har haft et problem med meget ondt i tænderne efter at jeg fik lavet en plastfyldning.
Har været hos tandlægen flere gange og hun siger at det nok er spændinger fra fyldningen.
Så er mit spørgsmål kan det passe?
Jeg fik lavet min tand først i december måned og har haft ondt lige siden. Ikke så meget som jeg havde i starten. Men jeg er nødt til at tage 2 pamol og 1 ibumetin 2 gange daglig.
Med venlig hilsen
Helle Cardiff
Svar til Helle
Hej Helle
Tak for dit brev.
Man skal aldrig sige aldrig, men jeg mener ikke det kan være spændinger i plastfyldningen der giver dig dine smerter. Selv hvis det var, så er situationen jo uholdbar. Det skal ikke være nødvendigt at selvmedicinere med smertestillende for at holde sine tænder ud.
Det lyder som om din tand kunne trænge til en rodbehandling.
Under alle omstændigheder så bør du søge din egen eller en anden tandlæge for at få kigget på tanden igen.
Venlig Hilsen
Tandlæge Rune Skou
Husk at du kan abonnere på brevkassens RSS feed og automatisk blive opdateret så snart et nyt svar publiceres
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen
Vilkår
Brevkassens svar skal ikke og kan ikke anvendes som redskab til at stille diagnoser og/eller indlede et behandlingsforløb. Brevkassens svar erstatter på ingen måde den direkte dialog mellem egen tandlæge og patient.
Brevkassens svar kan hverken betragtes som fyldestgørende eller udtømmende men skal betragtes som et supplement til samarbejdet med egen tandlæge.
Tandportalen.dk kan ikke drages til ansvar for følger af brug eller misbrug af Brevkassens svar eller den øvrige information på siden.




