Betændelse omkring et implantat
Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 12.06.2008Senest opdateret: 10.02.2010
Periimplantitis er det samme som parodontose – blot på et implantat.

Sygdommens mekanisme:
Betændelse omkring et implantat udvikler du hvis dit imunsystem får kroppen til at fjerne den knogle, som implantatet sidder fast i. Når bakterier får lov til at sidde uforstyrret på implantatet og på slimhinden omkring tanden, generer dette immunsystemet, og du udvikler en betændelse. Får betændelsen lov til at blive kronisk, udvikler du i nogen tilfælde betændelse omkring et implantat.
Når knoglen forsvinder løsnes implantatet, da det mister sin støtte, desuden bliver slimhinden omkring implantatet løs, og der udvikles en dyb lomme hvilket besværliggør renhold. Er man først ude af stand til at holde rent omkring implantatet, udvikler betændelsen omkring implantatet sig indtil implantatet er helt løsnet og falder ud hvis man ikke får behandlet sin periimplantitis.
Kroppens forsvar:
Kroppens forsvar imod betændelse omkring et implantat er begrænset til at at lade immunsystemet arbejde igennem spyt og slimhinde for at dræbe de bakterier, der giver betændelse omkring et implantat. Hvor succesfuldt dette forsvar er, afgører om du får betændelse i slimhinden eller betændelse omkring implantatet af at have bakterier på og omkring implantatet.
Risikofaktorer:
- Rygning.
- Dårligt renhold.
- Familiær disposition for parodontose.
- Diabetes
- Immundefekter
Hvad kan du selv gøre:
Forebyggelse er det vigtigste ifm behandling af betændelse omkring et implantat.
Børster du tænderne korrekt 2 gange dagligt suppleret med renhold imellem tænderne, hører udvikling af betændelse omkring et implantat til sjældenhederne.
Har du fået konstateret betændelse omkring et implantat, hjælper du bedst dig selv ved at holde op med at ryge (hvis du ryger), og ellers følge tandlægen/tandplejerens instruktion.
Hvad gør tandlægen/tandplejeren:
Tandlægen/tandplejeren stiller diagnosen og tager initiativ til behandling af din betændelse omkring et implantat.
Behandlingen består af en grundig instruktion i renhold, en rensning og afglatning af implantatets overflader.
Er du ryger vil du helt sikkert blive opfordret til at holde op med at ryge.
Er der tale om dårligt renhold vil tandlægen/tandplejeren instruere i renhold.
I sidste ende kan det blive nødvendigt at fjerne implantatet.
Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen




