Artikel

Bookmark and Share

Tabt fyldning

Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 12.06.2008
Senest opdateret: 19.01.2010

En tabt fyldning er noget mange oplever, men hvorfor taber man en fyldning?

Tabt fyldning

Mekanisme:

Typisk taber man en fyldning, fordi den er gået løs i forbindelse med at et angreb af caries har undermineret den. Derved er den ude af stand til at holde til tyggetryk, hvorfor den knækker og falder ud.

Hvis en plastfyldning eller glasionomerfyldning falder ud er det typisk bindingen imellem tand og fyldning, der er blevet overbelastet, hvorfor fyldningen har sluppet sit tag, og er faldet ud.

Fugt på tandens overflade i forbindelse med placering af fyldningen svækker fyldningens tilhæftning til tanden betydeligt. Mister du en fyldning kort tid efter at den er lavet, kan det være tegn på fejl i forbindelse med udførelsen.

Risikofaktorer:

Caries i forbindelse med fyldningen, tænderskæren og slag på tænderne øger risikoen for tab af fyldninger.

Ved plastfyldninger og glasionomerfyldninger udgør det en stor risiko hvis tanden ikke er tør ved placering af fyldningen.

Det kan du selv gøre:

Sørg for at passe dine regelmæssige eftersyn hos tandlæge/tandplejer så eventuelle cariesangreb kan opdages i tide.

Det gør tandlægen/tandplejeren.

Tandlægen/tandplejeren hjælper dig med at undgå tabte fyldninger, ved at gøre dig opmærksom på når en fyldning trænger til at blive skiftet.
Hos tandlægen/tandplejeren får du behandlet evt caries.


Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen