Din mund

Tændernes funktion

Tænderne indgår i mange funktioner. De mest åbenlyse er tygning og sociale funktioner, men de har også stor betydning for bl.a. tale og sang.

Tandens anatomi

Tandens anatomi

Tanden består hovedsageligt af 4 væv:

Emaljen er det yderste lag på kronen, og er den del man kan se i mundhulen. Emaljen er det hårdeste væv i kroppen og er tandens pansring.

Cementen er det yderste lag på roden. Det er igennem en forankring i cementen på tanden at tanden sidder fast i kæben.

Dentin er det der ligger under emaljen og cementen. Dentinen udgør hovedparten af tandens hårde væv og støtter emaljen og cementen.

Tandens nerve ligger inderst og sørger for nerve- og blodforsyning til tanden.

Tanden omgives af tandkød, knogle og rodhindespalte.

Mundhulens andre væv

Udover tænder består mundhulen af nogen bløde strukturer. Tungen, kinder, læber og ganen hører alle med til mundhulens strukturer og hjælper med under tygning, tale, sang, sansning og indeholder utallige spytkirtler der hjælper til med at holde munden fugtig og beskytte imod huller i tænderne.

Tænder og deres navne

I Danmark får en tand navn efter sin placering og type.
Tallene angiver hvilken tand der er tale om:

  • 1 Stor fortand
  • 2 Lille fortand
  • 3 Hjørnetand
  • 4 Første lille kindtand
  • 5 Anden lille kindtand
  • 6 Første store kindtand (6årstand)
  • 7 Anden store kindtand (12årstand)
  • 8 Tredje store kindtand (Visdomstand)
  • 01 Stor mælkefortand
  • 02 Lille mælkefortand
  • 03 Mælkehjørnetand
  • 04 Første mælkekindtand
  • 05 Anden mælkekindtand

Placering afsløres af tegnet + eller -. Dette system kaldes Haderups nomenklatur.

Haderups nomenklatur
  • 3+ er altså hjørnetanden i overkæbens højre side.
  • -6 er første store kindtand i underkæbens venstre side.
  • 05+ er den anden mælkekindtand i underkæbens højre side osv.

Hver flade af en tand er også angivet med et tal:

  • Flade 1 er tyggefladen.
  • Flade 2 er den side der vender ind imod midtlinien.
  • Flade 3 er den side der vender ud imod kind og læber.
  • Flade 4 er den side der vender væk fra midtlinien.
  • Flade 5 er den side der vender ind imod ganen/tungen.

“-6 flade 1; caries...” betyder eksempelvis at der er hul i tyggefladen af underkæbens første store kindtand i venstre side.