Artikel

Bookmark and Share

Mundhygiejne og økonomi

Skrevet af Brian Dean, Skribent på Toothportal.co.uk, 14.02.2010
Senest opdateret: 14.02.2010

I takt med at økonomien fortsætter sit frie fald, farer folk rundt for at finde nye måder hvorpå de kan spare penge. Selvom det kan hjælpe at planlægge sine indkøb, tilgodeses en sund mundhygiejne sjældent i bestræbelserne på at lægge lidt ekstra kontanter til side.

Rodbehandlinger og parodontosekirurgi er ikke blot utroligt omkostningsfulde, men som regel også mulige at forebygge. Faktisk kan en investering af blot en smule tid og penge som regel afværge tandlægebesøgene, og således spare dig de penge som du i forvejen har brug for i disse hårde tider.

Center For Disease Control regner eksempelvis med at 25% af den amerikanske befolkning går rundt med ubehandlede huller i tænderne. Uden behandling kan langt mere alvorlige (og omkostningsfulde) lidelser, såsom tandkødsinfektion, tyggeproblemer og bylder hobe sig op, og i sidste ende hver især koste mange tusinde kroner at behandle.

Her er nogle nemme, billige og hurtige måder at holde din mund – og din pung – sund på

Grundpillerne i mundhygiejne

Prisforskellen kan være chokerende; mens en rodbehandling kan koste dig 4.000 kr, ligger omkostningerne til en elektrisk tandbørste og tandpasta på 500 kr.

Rens mellem måltiderne

Eksperterne har nu indset at det ikke er så afgørende hvad du spiser, men snarere hvor ofte du spiser det. At småspise har en tendens til udsætte dine tænder for mere syreskade, end hvis du spiser tre faste daglige måltider. At børste tænder mellem måltiderne er tilrådeligt. Hvis det ikke er muligt kan du skylle din mund med fluorideret vand eller mundskyllemiddel.

Hold op med at ryge

Som om du havde brug for endnu en grund til at holde op, meddeler CDC at halvdelen af alle alvorlige tandkødssygdomme er forårsaget af rygning. Hvis prisen på cigaretter ikke tidligere har skræmt dig tilstrækkeligt til at holde op, så husk at regne tusind ekstra kroner med på de årlige tandlægebesøg, som de fleste rygere må affinde sig med.

Hæld fra hanen

Blot en enkelt daglig flaske vand á 10 kr. løber på årsbasis op i den svimlende sum af 3.650 kr. Endnu værre er det faktum, at det meste købte vand er totalt drænet for fluor – et af de vigtigste stoffer for en rask mund.

Besøg din tandlæge

Dette er måske den vigtigste brik i forebyggelses-puslespillet. Tandlægens rensning og fluorbehandling af dine tænder, kan kompensere for manglerne i din daglige livsførelse, og han kan opdage mindre problematikker før de bliver til velvoksne problemer.

Mange mennesker undgår desværre tandlægens klinik på grund af priserne. Hvis du er medlem af “danmark” blegner betalingen imidlertid, sammenlignet med priserne på kirurgi eller andre større indgreb. Selv hvis du ikke er medlem af “danmark”, kan du overveje omkostningerne forbundet med et rutinetjek hos tandlægen hver år, både som en investering for din økonomi og dit helbred.

Så læg sparekniven fra dig og saml i stedet din tandbørste op, – din mund og din bankkonto vil takke dig for det i sidste ende.

Artiklen oversat af: Asger Folman

Artiklens originale placering findes på toothportal.co.uk


Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen