Artikel

Bookmark and Share

Priskrig på tænder

Skrevet af Tandlæge Rune Skou, 01.12.2010
Senest opdateret: 01.12.2010

Regeringen har netop afsluttet Vækstforum 2010 for at undersøge mulighederne for vækst i fremtiden. Vækstforums konklusioner kan læses i .

For patienterne på landet tandlægeklinikker betyder det lavere priser og højere kvalitet hvis de konkurrencebegrænsende problemer elimineres.

De punkter som regeringens rapport udpeger er:
  • Ejerforhold for tandlægeklinikker
  • Tilskud til tandlægebehandling
  • Faste priser

Som det er nu kan kun tandlæger eje tandlægeklinikker, hvilket betyder at den chef der er ansvarlig for alt der har med klinikken at gøre er tandlæge. Det kan være et problem hvis tandlægen ikke samtidigt har taget en uddannelse i ledelse og/eller i økonomi. Der er meget ineffektivitet på danske tandlægeklinikker fordi ejeren groft sagt ikke ved hvad han laver ang. ledelse og økonomi.

Tilskuddet til tandbehandling kan også give problemer for effektiviten på tandlægemarkedet da det betyder at man støtter tandlægen direkte for at lave behandlinger. Ikke alene fjerner det fokus fra forebyggelse, men det betyder jo også at patienten ikke får hele regningen direkte og derfor har mindre interesse for prisen og dermed konkurrencen.

Faste priser på tandlægebehandling er et problem fordi det forhindrer tandlægerne i at konkurrere med hinanden. Når jeg kun kan tage samme beløb som nabotandlægen for en tandudtrækning eller en parodontosebehandling, så kan vi ikke tvinge hinanden ned i pris.

Alle de nævnte problemer stammer fra overenskomsten mellem regionerne og Tandlægeforeningen, så måske betyder den nye udvikling at overenskomsten forsvinder. Hvordan regeringen end øger konkurrencen mellem tandlæger, så kan det kun komme patienterne til gode.


Følg Tandportalens nyheder på twitter: http://www.twitter.com/tandportalen
Følg Tandportalens brevkasse på twitter:http://www.twitter.com/tandbrevkassen